23948sdkhjf

Klar til 13.600 m² undervisningsbyggeri i Kolding

Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) og Syddansk Universitet (SDU) opfører en ny, stor bebyggelse til universitetets afdeling i Kolding.
I efteråret 2008 udskrev UBST og SDU en konkurrence om et nyt universitetsbyggeri i Kolding, og vinderen blev Henning Larsen Architects med en trekantet bygning i fem etager.

Byggeriet på Østerbrogade 14 i Kolding skal fra 2013 huse cirka 1.500 heltidsstuderende og 900 deltidsstuderende inden for kommunikation, design, kultur og sprog.

Universitets- og Bygningsstyrelsen er bygherre på byggeriet, der skal erstatte SDU’s nuværende campus i byens gamle sygehus på Engstien. Grunden er stillet til rådighed af Kolding Kommune, som dermed sikrer SDU en yderst central beliggenhed – tæt ved havn, banegård og åen, og med Designskolen Kolding og International Business College Kolding som naboer.

Integreret solafskærmning
Den i alt 13.600 m² store bygning bliver meget kompakt med en stor indre rumlighed, hvor trapper og svalegange i det fem etagers høje atrium skyder sig ind over hinanden og skaber med de nye positioner en særlig dynamik i rummet.

Facaden får en permanent integreret solafskærmning, der giver et unikt udtryk med en fastmonteret struktur af lodrette og skrå flader, der vinkles, så de skærmer for solens varmestråling. Dermed opnås en udformning, der retter sig efter bygningens behov i forhold til verdenshjørnerne.

Bygningen, der er planlagt med en række bæredygtige tiltag, er ifølge UBST det første større undervisningsbyggeri i Danmark, der udføres som lavenergiklasse 2015.

Udbydes i seks entrepriser
Det nye campus i Kolding rykkede et skridt nærmere, da UBST tidligere på måneden sendte byggeriet i udbud.

Bygge- og anlægsarbejderne er opdelt i seks partier, som alle tildeles efter kriteriet laveste pris. Der er mulighed for at byde på følgende entrepriser: Anlæg, råhus, indvendig aptering, lukning, installationer samt storkøkken. Fristen for at komme i betragtning er den 4. januar 2012.

Læs mere under Licitationer her på Building Supply.

Læs mere om projektet på www.henninglarsen.com
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063