23948sdkhjf

Rejsegilde i hjertet af Hovedstadens Letbane

Selvom der stadig flyttes ledninger og gøres plads til selve anlægsarbejdet mange steder langs Motorring 3 ved København, er Hovedstadens Letbane ved at blive synlig flere steder langs linjen. 

I Glostrup er letbanens kontrol- og vedligeholdelsescenter nu så langt, at der tirsdag blev holdt rejsegilde på det store areal, hvorfra letbanen i 2025 skal driftes og togene vedligeholdes. Det skriver Hovedstadens Letbane i en pressemeddelelse.

Fakta: Kontrol- og vedligeholdelsescenter, Hovedstadens Letbane

Bygherre: Metroselskabet / Hovedstadens Letbanen

Totalentreprenør: CG Jensen

Arkitekt: BBP Arkitekter

Ingeniør: Oluf Jørgensen

Landskab 1:1 Landskab

Rejsegildet på den 45.000 kvm store grund på hjørnet af Ballerup Boulevard og Nordre Ringvej havde deltagelse af et mindre hold gæster i henhold til de nuværende regler om forsamlingsforbud. Traditionen tro blev håndværkerne dog hyldet behørigt. 

– Bygningen og grunden her bliver hjertet i Hovedstadens Letbane. Det er herfra, at hele letbanestrækningen og da mange millioner passagerer serviceres. Rejsegildet markerer, at vi er på rette vej, siger Jakob Thomasen, bestyrelsesformand i Hovedstadens Letbane, og uddyber: 

– Vi oplever god fremdrift i anlægsarbejdet trods nedlukningen af samfundet under Corona. 

Det er entreprenøren CG Jensen, som står for byggeriet, som snart vil rejse sig på grunden i Glostrup. Derudover arbejder også Aarsleff, M. J. Eriksson, Siemens Mobility og Aarsleff Rail samt Metro Service på projektet.  

Kontrol- og vedligeholdelsescentret bliver arbejdsplads, hvor 200 - 300 medarbejdere møder ind for at tage sig af rengøring og vedligeholdelse af tog samt god drift for letbanens passagerer. 

Fakta om kontrol- og vedligeholdelsescentret:

  • Fra kontrol- og vedligeholdelsescentret styres den overordnede drift af letbanen. Her sker den løbende vedligeholdelse, rengøring og parkering af letbanetogene, når de ikke er i drift. Desuden vil kontrol- og vedligeholdelsescentret huse administration og faciliteter for letbanepersonalet.
  • På centret etableres opstillings- og værkstedshal til drift og vedligehold af 29 togsæt, 1 arbejdskøretøj samt faciliteter til ca. 250 medarbejdere.
  • Centret kommer til at omfatte omkring 7.000 kvm bygninger plus en vaskehal på ca. 400 kvm.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109