23948sdkhjf

Vinder ved Øresund trækker tråde til lokal verdensarkitektur

Med et forslag der frigør landskabet og trækker tråde til lokal verdensarkitektur, har Team Vandkunsten vundet konkurrencen om en helhedsplan for det gamle stadionområde ved Helsingør, også kaldet Sommariva. 

Vinderholdet omfatter Vandkunsten, Wissenberg, Marianne Levinsen Landskab, Raw Mobility og Substrata, v. Rikke Stenbro.

Plan for 115.000 kvm

Stadionområdet ligger i den nordvestlige del af Helsingør og består af to områder på hver sin side af Nordre Strandvej.

Det samlede område udgør cirka 115.000 kvm som er fordelt med cirka 100.000 kvm på den sydvestlige side af Nordre Strandvej og cirka 15.000 kvm på den nordøstlige side.

Opdraget lød på at udvikle en vision for, hvordan området kan udvikles til et bæredygtigt boligkvarter med stor fokus på områdets rekreative værdier og muligheder. Vinderforslaget integrerer den store park og boligbyggeriet ved at fortætte bebyggelsen og placere en boligslange mod syd som ryg op ad en høj skovfyldt skrænt, der har fredede kig til Kronborg Slot. 

Slangen skaber grundlæggende to typer rum; et indre stræde eller adgangsrum, der er bebyggelsens semiprivate, fælles samlingsrum, og et ydre grønt parkrum, der er bebyggelsens friareal. Det beskrives samtidig som et grønt parkrum, der spiller sammen med den gamle Sommarivapark. 

Den organiske udlægning af boliger i landskabet har klare referencer til Jørn Utzons gårdgavehuse der ligger flere steder i lokalområdet, lyder det i Vandkunstens beskrivelse af vinderforslaget. 

– De landskabelige forudsætninger er bærende for stedets identitet og dermed for forslagets hovedgreb, udtaler Jan Albrechtsen fra Tegnestuen Vandkunsten. 

– Skovbrinken, det flade forland, udsigten til Sundet, Kronborg og Kullen forbinder stedet med en enestående historie i både tid og rum, fortsætter han.

Trekamp om helhedsplanen

Sommariva er et rekreativt område i Helsingør anlagt i 1920’erne med idrætsfaciliteter og bypark med restaurant, udendørs events og rekreative aktiviteter. De fleste idrætsfaciliteter flyttes inden længe, og fremover skal området rumme boliger i sammenhæng med parken. Derfor udskrev Helsingør byråd en konkurrence om en ny helhedsplan for området.

Udover Team Vandkunsten var hold anført af JaJa og Bogl også prækvalificeret i arkitektkonkurrencen. 

 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.108