23948sdkhjf

Transportgigant opfører Europas største logistikcenter ved Horsens

DSV investerer cirka 2 mia. kr. i opførelsen af et nyt logistikcenter på et 700.000 kvm stort areal i Lund ved Horsens. Med tiden vil transportgigantens store, nye kompleks vokse til 268.000-337.000 kvm.

Det skriver Horsens kommune i en pressemeddelse.

Ifølge Horsens' borgmester Peter Sørensen har DSV lavet et overslag, der viser, at det ikke er urealistisk, at der i anlægsfasen vil være 250 job.

Investeringen bunder i, at DSV's nuværende logistikfaciliteter i og omkring Horsens ikke længere er store nok i forhold til firmaets nuværende og den forventede vækst. Samtidig ønsker selskabet at konsolidere virksomhedens lagre og terminaler i Horsens-området for at opnå en øget effektivitet og produktivitet og samtidig skabe grønne besparelser.

Nyt DSV Logistikcenter Horsens:

  • Byggegrund ca. 700.000 kvm hvoraf 500.000 kvm sælges til DSV af Horsens Kommune
  • Ca. 200-269.000 kvm logistikfaciliteter
  • Ca. 50.000 kvm distributionshaller
  • Ca. 18.000 kvm kontor/administration

 Tidsplan:

  • Forventet første spadestik på det nye byggeri er august 2021
  • Forventet indflytning er ultimo 2022/primo 2023, hvor lagerbygning, terminal og administrationsbygning står færdige.
  • Herefter vil der pågå yderligere arbejder i ca. 3 - 3½ år, hvorefter det nye DSV Logistikcenter Horsens forventes færdigudbygget i løbet af 2026.

Europas største logistikcenter
Byggeriet af det nye logistikcenter bliver opført på nabogrunden til DSV's nuværende faciliteter i Lund. Det kommende byggeri bliver ikke alene Danmarks største logistikcenter, men også Europas største med kun én lejer.

Kontorbygningen bliver cirka 18.000 kvm, cross-dock-terminalen til omfordeling af varer bliver cirka 50.000 kvm, og endelig kan der komme mellem 200-269.000 kvm logistikfaciliteter.

- Det er til dato det største byggeri, DSV har opført, og det er det største i Europa med kun én lejer, så vi glæder os naturligvis til de nye og enorme muligheder, det også giver os, siger Simon H. Galsgaard, adm. direktør for DSV Road Denmark, i pressemeddelelsen, og tilføjer, at logistikcentret vil få en meget høj grad af automatisering.

Ny vej til Horsens C
Som en del af aftalen planlægger Horsens Kommune at anlægge en omfartsvej, der vil lede store dele af den tunge trafik fra erhvervsområdet til Horsens C-afkørslen. Formålet er at give erhvervsvirksomhederne i området lettere adgang til E45 og at aflaste den meget trafikerede Silkeborgvej. Det vil samtidig være til gavn for de bilister, der pendler til og fra Horsens ad Silkeborgvej og krydser E45 ved Horsens V.
 
Anlæggelsen af den nye vej koster cirka 45 mio. kr. og bliver finansieret af indtægterne fra jordsalget og almindelig byggemodning af Erhvervspark Vega.  

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094