23948sdkhjf

Multiform vil sælge brugte køkkener

Den Kibæk-baserede producent af snedkerkøkkener, Multiform, springer nu med på genbrugsbølgen. I denne uge åbner selskabet nemlig for en online-platform, hvor der kan købes og sælges brugte Multiform-køkkener.

– Mange af de køkkener, som vi lavede helt tilbage i 80’erne, lever den dag i dag i bedste velgående. Vi er stolte af at lave håndlavede køkkener i et design og en kvalitet, som holder i generationer. Livslang holdbarhed og bæredygtighed er to sider af samme sag for os, lyder det fra Lars Bay-Smidt, midlertidig adm. direktør for Multiform og koncernchef for Ballingslöv Danmark, der ejer den midtjyske køkkenproducent. 

Derfor er det et naturligt skridt, at Multiform stiller sin hjemmeside til rådighed for private, der gerne vil sælge eller købe et brugt Multiform-køkken. I forvejen bliver der handlet brugte snedkerkøkkener på platforme som eksempelvis Den Blå Avis.

Lars Bay-Smidt tror ikke, at det vil betyde færre solgte nye køkkener, men til gengæld forventer han, at flere af de klassiske køkkener får nyt liv.

– I Multiform - og hele Ballingslöv-koncernen bag - har vi fokus på bæredygtighed. Jeg er sikker på, at initiativet rammer lige ned i en megatrend, hvor mange gerne investerer mere i hjemmet og har fokus på den gode kvalitet og lang holdbarhed frem for at omgive sig med en masse ting, som skal smides væk efter kort tid – det handler basalt set om at aflevere en jordklode i balance til de næste generationer, slår køkkendirektøren fast.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.922