23948sdkhjf

Jorton når milliarden

Jorton lægger sig tæt op af årtiets bedste resultat fra 2018 på 18,2 mio. kr. med et plus i 2019 på 17,3 mio. kr., skriver entreprenørselskabet i en pressemeddelelse. 

Entreprenørselskabets produktion rundede en milliard kr., og egenproduktionen voksede med næsten 100 mio. kr., fremgår det desuden.

Forklaringen er ifølge selskabet strategien om at være en landsdækkende entreprenør med et lokalt tilhørsforhold, der igen har båret frugt. I 2019 er det lokale tilhørsforhold understøtte ved at udnævne to selvstændige regionsledere på Fyn og Sjælland.

- Hvis man kender de lokale forhold, og har et tilhørsforhold til stedet, ja så mener vi, at man får skabt det bedste byggeri. Vi insisterer fortsat på, at den lokale forankring både er gavnlig for vores kunder og for virksomheden som helhed, og det har det seneste driftsresultat bekræftet os i, fortæller Allan Harbo, adm. direktør i Jorton.

Den grønne dagsorden fik sidste år større foksu hos selskabet, som har involveret sig i flere projekter med høje bæredygtige ambitioner. Blandt dem det DGNB-certificerede projekt, Jonstrup Børnehus, hvor Jorton er totalentreprenør. Jonstrup Børnehus forventes færdigt i starten af efteråret 2020.

Jorton A/S
mio. kr. 2019 2018
Nettoomsætning 1.021,8 940,6
Resultat af primær drift 23,8 23,2
Resultat før skat 23,4 23,0
Årets resultat 17,4 18,2
Balancesum 358,8 329,1
Egenkapital 91,4 79,0
Antal ansatte 429 378
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2019.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094