23948sdkhjf

Plan om eksperimenterende og bæredygtigt byggeri

En ny lokalplan skal give plads til ressource- og energibesparende byggeri - et såkaldt Upcycle House - i Nyborg.
Realdania Byg ønsker at opføre et såkaldt ”Upcycle House” - et eksperimentelt ressource- og energibesparende byggeri - i Nyborg.

Da der er tale om et pilotprojekt med udgangspunkt i bæredygtighed, genbrug og energibesparelse, har byrådet i Nyborg besluttet at ændre den gældende planlægning, så byggeplanen kan realiseres. Intentionerne om at opføre forsøgsprojekter som ”Upcycle-House” er desuden i overensstemmelse med Nyborgs politik for bæredygtighed og klima.

Derfor fremsættes nu forslag til en ny lokalplan for området, da projektet forudsætter, at der vedtages en ny lokalplan, der æn¬drer anvendelsen af den pågældende storparcel fra tæt-lav boligbebyggelse til åben-lav boligbebyggelse.

Enfamilieshuse
Lokalplanen har til formål at ændre anvendelsen fra tæt-lav til åben-lav boligbebyggelse, så der kan opføres 6 fritliggende enfamiliehuse i området.

Lokalplanens bestemmelser ændres ikke med hensyn til etageantal og bygningshøjde, som nu er maksimalt 2 etager / 10 meters højde.

Forslaget er offentliggjort fra 6. december 2011 til 31. januar 2012.

Læs mere på: www.nyborg.dk .

Fakta om Upcycling
’Upcycling’ er den proces, hvor rest-materialer eller ubrugelige produkter omdannes til nye materialer eller produkter med en højere brugsværdi, så der - globalt set - produceres og forbruges mindre.

Begrebet kan oversættes med oparbejdning eller forædling. Populært sagt skal ’Upcycle House’ bygges af genbrug på en intelligent måde. Genbrugsprodukter kan fx være plader af presset glasfiberaffald fra vindmølleproduktion, gips fremstillet af restprodukter fra kraftvarmeværker og lign. - Udviklingsprocessen skal identificere flere relevante muligheder.

’Upcycling’ er det næste skridt efter det store fokus på bygningers energiforbrug i driftsfasen. Nu rettes opmærksomheden på energi- og ressourceforbruget, når byggematerialer produceres og transporteres i bygge- og anlægsfasen, samt når bygningen eller bygningsdele er udtjent. ’Upcycle House’ sigter mod et minimalt CO2-fodaftryk. En vigtig del af udviklingsarbejdet vil være opstilling af mål og metoder for vurdering af bygningens samlede CO2-fodaftryk i hele sin levetid, bl.a. baseret på livscyklus-analyser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11