23948sdkhjf

Velux melder klar til opkøb i krisetid

Coronakrisen har skabt flere interessante opkøbsmuligheder for ovenlysgiganten Velux.

Det skriver Finans.

Det er knapt to år siden, ovenlyskæmpen Velux tog hul på et nyt kapitel, da man med opkøbet af tyske Jet-Group for alvor satte fut under vækstambitionerne.

I årtier havde virksomheden på det tidspunkt været førende inden for ovenlysvinduer til private boliger, men med overtagelsen af Jet-Groups 800 ansatte blev Velux’ position på markedet for ovenlys til kommercielle bygninger styrket markant.                        

– Købet af Jet-Group betyder, at vi fra dag et bliver én af de førende spillere i Europa inden for kommercielt byggeri, og vi starter på at lægge vores VMS-forretning sammen med Jet-Gruppens og opbygge en ny kommerciel division med henblik på at øge vores vækst på det marked, sagde Velux-direktør David Briggs i den forbindelse til Finans.

I dag fortæller han til avisen, at integrationen af opkøbene, der udover Jet-Group tæller to mindre virksomheder, er ved at være på plads, og det giver plads til nye muligheder.

– Vi er nået til et punkt nu med integreringen af vores tidligere opkøb, at vi er klar til at foretage nye opkøb til den rette pris, lyder det fra Velux-direktøren, der vurderer, at coronakrisen kan have sendt nogle virksomheder på investorjagt.

Selv har Velux ifølge Finans været hårdt ramt af coronakrisen, og det globale salg har i ugevis ligget 30 pct. under normalen dog med store forskelle landene imellem. Virksomheden har ikke afskediget medarbejdere i den forbindelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109