23948sdkhjf

Arkil sænker forventningerne til overskuddet

3. kvartal 2011 bød på fremgang i både omsætningen og resultat hos anlægsentreprenøren, som dog har set sig nødsaget til at nedjustere forventningerne til hele regnskabsåret.
Arkil indledte 2011 med et underskud efter skat på -68 mio. kroner i 1. kvartal, men som følge af overskud i 2. kvartal på 21,7 mio. og nu 27,3 mio. kroner i 3. kvartal nærmer koncernen sig sorte tal for hele regnskabsåret.

Ledelsen meldte tidligere på året ud, at man forventede et 2011-resultat på 10-30 mio. kroner før skat, og for at nå derop kræver det et resultat før skat på mindst 19 mio. kroner i 4. kvartal.

Det anser Arkil imidlertid ikke for realistisk, hvorfor forventningerne nu er nedjusteret til et overskud på 5 mio. kroner før skat. Dette vil dog i så fald stadig være markant bedre end sidste år, der endte med et underskud på -47,2 mio. kroner før skat.

Forventer omsætningsstigning på 340 mio.
Udsigten til et stærkt forbedret resultat hænger sammen med en betydelig stigning i aktiviteten. Således er omsætningen i årets første ni måneder øget med hele 24,6 % til 1.775,7 mio. kroner.

- Stigningen i omsætningen kan hovedsageligt henføres til, at produktionen i 1. kvartal 2010 var begrænset af vejrliget på grund af en hård og lang vinter på koncernens hovedmarkeder, oplyser Arkil, der forventer en samlet 2011-omsætning på 2.400 mio. kroner – knap 340 mio. mere end i fjor.

Arkil har i 1.-3. kvartal 2011 gennemsnitligt beskæftiget 1.682 medarbejdere. Det er 48 færre end i den tilsvarende periode sidste år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094