Højskole vil udvide og renovere
15 millioner har Vrå Højskole planer om at anvende til byggeri af nye værelser samt energirenovering af eksisterende bygninger.
Til projektet, som koster 15,1 mio. kr. har højskolen ansøgt Hjørring Kommune om økonomisk støtte. Godkender kommunen ansøgningen ventes byggeriet at gå i gang i februar 2012. Det skriver kanalhjoerring.dk.
Højskolens projekt omfatter opførsel af 11 nye værelser samt energirenovering af den gamle elevfløj, så værelserne gøres energipassive. Planen er endvidere, at opsætte solceller, der skal forsyne skolen med energi.