23948sdkhjf

NCC vinder endnu en ’søster’

NCC Construction er valgt som totalentreprenør på det tredje af i alt fem boligtårne i projektet ”Fem Søstre”. Entreprisen til 55,7 mio. kroner ventes indledt i februar 2012.
Siden 2008 har NCC Construction arbejdet på opførelsen af de to første søstertårne, og med ’søster’ nummer to tæt på sin afslutning, kan virksomheden nu se frem til at fortsætte arbejdet med den tredje af de "Fem Søstre" i Vejle.

Bygherren Domea havde indledningsvist forhandlet med Brødrene A. & B. Andersen, hvis økonomiske situation imidlertid blev en hindring i forhold til at stille den nødvendige garanti. Domea valgte derfor at gå i forhandlinger med NCC, der både har udviklet projektet og opført de to første tårne.

- Vi er naturligvis glade for, at den tredje ’søster’ alligevel fandt vej hjem til os. Med vores erfaringer fra de første byggerier kan vi bevare den samme høje kvalitet og især det udvendige udtryk helt som i de første tårne, siger senior projektchef i NCC, Peter Wittorff.

Klar til indflytning i foråret 2013
De første to boligtårne består hver af 48 ejerlejligheder, mens det tredje kommer til at bestå af 60 almene lejemål.

Første spadestik til ’søster’ nummer tre forventes til februar 2012, og det egentlige byggeri vil så efter pæleramning gå i gang i marts måned. Det tager ca. 14 måneder at opføre det 13 etager høje byggeri, og Domea forventer derfor, at de 60 lejemål er klar til indflytning omkring maj 2013. Indtil videre er 136 interesserede skrevet på venteliste til lejlighederne.

Med på NCC’s projektteam er Rambøll som ingeniørfirma og Arkitema som ansvarlig arkitekt. Det er samme team, som også stod bag de første to tårne. Tårn nummer to er ganske tæt på sin afslutning, og NCC forventer, at være klar til indflytning lige omkring årsskiftet. Her er der p.t. solgt 35 af 48 ejerlejligheder, og disse vil være indflytningsklar før jul. Resten af lejlighederne vil være klar til indflytning i januar.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11