23948sdkhjf

Langt flere anmeldelser af sort arbejde

I midten af november havde skattemyndighederne modtaget 7.039 anmeldelser af sort arbejde. Det er 30 procent mere end i hele 2010.
7.039 anmeldelser af sort arbejde har de seks skatteregioner modtaget i år.

Det er en markant forøgelse i forhold til sidste år, hvor der over hele året blev registeret 5.430 anmeldelser. Det skriver Jyllands Posten.

Samtidig med stigningen i registrerede sager er indsatsen på området skærpet. Pr. 1. januar etablerede Skat et landsdækkende projekt med fokus på sort arbejde, hvor det tidligere var de enkelte skatteregioner, der havde overblik over anmeldelser af sort arbejde.

Paradoksal holdning til sort arbejde
Regeringen fremlagde tidligere på året et forslag om, at købere af sort arbejde skal kunne straffes .

En ny undersøgelse foretaget af Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at kun 37 % af de adspurgte bakker op om forslaget, mens 56 % er imod.

Set i forhold til tidligere undersøgelser af hvor mange der har eller muligvis ville købe sort arbejde, kan tallene virke overraskende. I 2010 svarede 52 % således at de har købt sort arbejde, mens yderligere 28 % meldte sig klar til at købe sort arbejde.

Tab på tocifrede milliardtab
Hvor store de samlede tabte skatteindtægter på sort arbejde beløber sig til er i sagens natur usikkert, og opgørelser svinger voldsomt.

Rockwool Fondens Forskningsenhed placerer det samlede tab af skatteindtægter på små 50 milliarder, eller 2,8 % af BNP. De økonomiske vismænd er kommet frem til et noget mindre tal; 30 mia. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094