23948sdkhjf

Adserballe & Knudsen vinder stort renoveringsprojekt i Roskilde

Adserballe & Knudsen har vundet hovedentreprisen for Boligselskabet Sjælland på en gennemgribende renovering af Ringparken, som består af 593 boliger. Det oplyser entreprenørfirmaet i en pressemeddelelse.

Projektet omfatter blandt andet udskiftning af tag og klimaskærm, nye altaner og sammenlægning af boliger. Kant Arkitekter har beskrevet projektet.

- Jeg ser enormt meget frem til at komme i gang og se alle processerne rulle. På Ringparken er der optimale forhold for en god byggetakt på grund af bygningernes størrelser og placeringer, siger projektchef Martin Lindberg-Rasmussen fra Adserballe & Knudsen i pressemeddelelsen.

Kontraktsummen på entreprisen i størrelsesordenen 400 mio. kr., og projektet er berammet til at løbe i tre faser over cirka fem år. Bygningerne er opført mellem 1953 og 1963.

- Selvom Adserballe & Knudsen også bygger masser af nyt i disse år og ikke mindst i massivtræ for Boligselskabet Sjælland, så er det renoveringsfaget vi er formet af og det, der skal og bør bære ikke bare vores forretning, men resten af Danmarks formue i bygninger i fremtiden, siger produktionsdirektør i Adserballe & Knudsen Rasmus Rømer Lausen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111