23948sdkhjf

Kommuner vil modernisere vandsektorloven

En modernisering af vandsektorloven skal gøre det muligt for vandselskaberne at investere i opsamlingsbassiner og dermed sikre mod oversvømmelser.
KL lancerer forslag til, hvordan den fremtidige håndtering af spildevand fra ekstreme regnskyl kan forbedres.

Kommunerne har i dag ansvaret for spildevandsplanlægningen, men har ikke beføjelserne til at styre indsatsen, fordi de ikke har klare beføjelser overfor vandselskaber og forsyningssekretariatet. KL ønsker derfor, at de kommunale spildevandsplaner bliver bindende overfor vandselskaber og forsyningssekretariatet.

- Selv om kommunerne laver spildevandsplaner, kan vi ikke i dag være sikre på, at vi kan gennemføre dem. Styringskæden er mudret. I dag skal en kommune vedtage en spildevandsplan, så skal der skabes enighed med vandforsyningsselskab, hvorefter det kan underkendes af forsyningssekretariatet, dvs. vi har ansvaret, men ikke muligheden for at gennemføre det, siger KL’s teknik- og miljøudvalg, Martin Damm.

Øget investeringsbehov
Det kræver f.eks. en modernisering af vandsektorloven, sådan at vandselskaberne, der har ansvaret for regn- og spildevand, kan bruge deres midler, dvs. spildevandstaksten, til at indrette parkeringspladser, parker og andet til opsamlingspladser for vandet, indtil der er plads i kloakkerne.

- KL vil gerne opfordre miljøministeren til at sikre sammenhæng. Sådan at vandselskaberne, som har ansvaret for at håndtere regnvandet i byerne, også kan investere i området. Hvis ikke der er sammenhæng mellem ansvar og midler, bliver det meget svært at klimasikre vores byer, siger Martin Damm.

En undersøgelse, lavet for KL af Rambøll viser, at alene på spildevandsområdet skal investeringer i kommunerne øges med 200-600 mio. kr. årligt svarende til 10-30% .

De danske kommuner har de seneste fem år oplevet øget nedbør fra ekstremt regnvejr. Det viser en undersøgelse, som Videnscenter for klimatilpasning gennemførte blandt 73 kommuner i 2010. Hele 81 % af kommunerne forventer flere oversvømmelser i fremtiden fra nedbør. 65 % af kystkommunerne forventer flere oversvømmelser fra havet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063