23948sdkhjf

Tidligere topchef ny i Ase-bestyrelse

Seniorrådgiver Jens Klarskov, forhenværende administrerende direktør for Dansk Erhverv og Dansk Byggeri, træder ind i Ases bestyrelse, hvor han vil styrke organisationens fokus på selvstændige erhvervsdrivende og landets mange små virksomheder.

Jens Klarskov har mere end tredive års erfaring med erhvervspolitik, såvel internationalt som nationalt og regionalt. Siden han i 1987 blev uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet har bedre vilkår for landets virksomheder været omdrejningspunktet for Jens Klarskovs virke. Først som juridisk rådgiver i Håndværksrådet, senere direktør for Danske Anlægsgartnermestre, inden han fortsatte sin imponerede erhvervskarriere hos Byggeriets Arbejdsgivere.

I dag er 60-årige Jens Klarskov tilknyttet PR- og konsulentvirksomheden Rud Pedersen og formand for Specialisterne, en socialøkonomisk virksomhed, der skaber jobmuligheder for mennesker med autisme og lignende udfordringer. Derudover er han formand for bestyrelsen i den internationale logistikvirksomhed Trans-it A/S og tech-startup-virksomheden Meet Over Coffee ApS samt bestyrelsesmedlem i industrivirksomheden Ellegaard A/S i Roskilde.

Som ung vandt Jens Klarskov 11 DM-titler som elitesvømmer i Albertslund, og erfaringerne herfra har været med til at definere hans livsfilosofi: Det er kun i ordbogen gevinst kommer før indsats.

Privat er Jens Klarskov gift med Pia, parret har tre voksne sønner og bor i København.
Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.125