Elektrikernes ledighed falder igen
Ledigheden i elbranchen faldt i september til 4,68 procent. Særligt blandt unge elektrikere bliver der længere blandt de arbejdsløse.
Fra september til oktober 2011 faldt den samlede andel af arbejdsløse a-kassemedlemmer og medlemmer i aktivering og jobtræning med 0,2 % til 4,68 %.
Særligt godt for de unge
Den positive udvikling i arbejdsløshedstallene ses også blandt de 20-24-årige.
Hvor ledighedsprocenten i september lå omkring 9 % var den i oktober faldet en smule til 8,75 %. Tallene for de 20-24-årige er bedre, end de umiddelbart ser ud. Da arbejdsløsheden i aldersgruppen i januar var på 15,34 %, var det ud af i alt 1.804 forsikrede medlemmer. I oktober var der 2.216 forsikrede i denne aldersgruppe. Altså ca. 18,6 % flere forsikrede og en næsten halveret arbejdsløshedsprocent.
– Vi skal glæde os over fremskridt, selv når de er små som for den generelle arbejdsløshed. Og selv om arbejdsløsheden blandt de unge med 8,75 jo stadig må siges at være høj, er der da grund til at glæde sig særligt over den udvikling, der er sket her, siger næstformand i Dansk El-Forbund Jan Jensen.