23948sdkhjf

Byggematador ombygger 10.000 kvm postdistributionscenter

Gule postcykler, pakkeafhentning og brevsortering er nu definitivt fortid i den grå bygning på Ankersgade 12 i Aarhus. Ejendomsselskabet Olav de Linde har overtaget den karakteristiske ejendom, der i en årrække blev brugt som postdistributionscenter. 

Bygningen har et samlet areal på 10.218 kvm, fordelt på en høj og solid underetage, samt stueplan og 1. sal. 

Nu skal her være blandt andet fitnesscenter, kontorlejemål og coworking space, der skal indrettes i rå, industriel stil og med genbrugsmaterialer. 

Genbrug og væksthus
I stueetagen og på 1. sal går Ejendomsselskabet Olav de Linde nu i gang med at opgradere og nyindrette. Her bliver genbrugsmaterialer en del af indretningen.  

– Som sædvanlig i Olav de Linde-lejemål vil vi genbruge bygningsdele fra den eksisterende bygning og tilføje genbrugselementer fra andre bygninger for at opnå den helt særlige, upolerede stil, som vores lejere sætter pris på. Som en yderligere detalje, og for at give ejendommen ekstra kant, har vi planer om at etablere et ’væksthus’ som en tilbygning til 1.salen, udtaler Thomas Møller Kristensen, udlejningschef hos Ejendomsselskabet Olav de Linde, i pressemeddelelsen. 

Den karakteristiske bygning er placeret i bydelen Frederiksbjerg parallelt med banegraven og med udsigt til midtbyen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105