23948sdkhjf

NCC afleverer Nordjyllands højeste boligtårn før tid

Havnefronten i Aalborgbydelen Lindholm har nu fået sin tretårnede skyline i form af højhuset Horisonten. 

– Det er med en vis stolthed, at vi afleverer Horisonten til bygherren og de kommende beboere. Vi har haft et rigtigt godt byggeforløb med alle parter, og undervejs blev byggepladsen sågar kåret til Danmarks pæneste byggeplads, siger projektchef i NCC Kasper Knudsen i en pressemeddelelse. 

NCC har været totalentreprenør på Horisonten, som blev startet i december 2017. 

Den siloformede bygning med sine tre op til 66 meter høje tårne står hvide og skinnende med 166 lejligheder på op til 229 kvm. Horisonten er Nordjyllands højeste etageejendom. 

Sparede to dage per etage
Horisonten er afleveret en måned før tid, ifølge NCC takket være godt samarbejde mellem bygherre, totalentreprenøren og fagentreprenørerne. Allerede i startfasen blev arbejdsprocesserne optimeret, så produktionshastigheden forøgedes. 

–Vi havde planlagt at bruge 12 dage per etage, men klarede det på 10 dage. Allerede ved arbejdet på første etage så vi, hvor der kunne finjusteres, og så var det bare om at gentage det op i højden, siger Kasper Knudsen. 

Horisonten, der er tegnet af Arkitema Architects. Investoren bag er Aberdeen Asset Management. 

De 166 lejligheder varierer fra 1-værelses på 49 kvm og op til 5-værelses lejligheder. Alle lejlighederne har altan. Desuden er der en stor fælles tagterrasse. I gadeniveau etableres der cafe. 

På toppen af Horisonten ligger en 236 kvm penthouselejlighed med en 379 kvm tagterrasse med et orangeri på cirka 40 kvm.

Et blik på Horisonten

Horisonten på Lindholm Brygge i Nørresundby er Nordjyllands hidtil højeste boligbyggeri.

Højhuset rummer 166 lejligheder, som varierer fra 1-værelses på 49 kvm op til 5 værelseslejligheder.

På toppen af Horisonten ligger en 236 kvm penthouselejlighed med 379 kvm tagterrasse med et orangeri på ca. 40 kvm.

Udover boliger er der faciliteter til erhverv samt ønske om en café i stueetagen. Det hele forventes at stå færdigt i sommeren 2020.

Horisonten er tegnet af Arkitema Architects. Investoren bag er Aberdeen Asset Management, NCC er totalentreprenør.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144