23948sdkhjf

Valg til Realdanias repræsentantskab i Syd- og Sønderjylland

I Syd- og Sønderjylland er det igen tid til valg til Realdanias repræsentantskab. På mødet, der afholdes i Haderslev, skal vælges fem medlemmer til repræsentantskabet.
Torsdag den 17. november afholder Realdania valg til sit repræsentantskab i Syd- og Sønderjylland. Mødet foregår i Hotel Harmonien i Haderslev.

På valgmødet vælger man 5 medlemmer fra Syd- og Sønderjylland til Realdanias repræsentantskab, der har i alt 109 medlemmer. Der er opstillet følgende 5 kandidater til valget:
- Henrik Uldall Borch, direktør, Aabenraa
- Peder Damgaard, forstander, Gråsten
- Birger Nielsen, direktør, Esbjerg
- Jimmy Povlsen, adm. forretningsfører, Aabenraa
- Finn Wohlert, bestyrelsesmedlem, Haderslev

Repræsentantskabet fungerer som øverste myndighed i Realdania. Det er repræsentantskabets opgave at vælge bestyrelse og revision, godkende årsrapport og fungere som ambassadør og sparringspartner for bestyrelsen. Medlemmerne af repræsentantskabet vælges for en fireårig periode.

Ved valgmødet fortæller formand for Realdanias bestyrelse Jesper Nygård og administrerende direktør Flemming Borreskov også om foreningens filantropiske arbejde i Syd- og Sønderjylland og i hele landet. Herefter har medlemmerne mulighed for at stille spørgsmål om Realdanias engagement på egnen.

I Syd- og Sønderjylland bidrager Realdania blandt andet til fornyelsen af Ribe Domkirkeplads, Strandpromenaden i Hjerting, viden- og kulturcenter Alsion i Sønderborg og herberger langs Hærvejen i 10 omdannede landbrugsbygninger. Realdania støtter også ildsjæleprojektet Jollmands Gård i Holm på Als, hvor lokale kræfter har forvandlet en nedstyrtningstruet 1700-tals gård til landsbyens kulturelle perle. Realdania er også med i omdannelsen af Lydum mølle ved Varde – et tidligere jævnstrømsværk, der nu fungerer som aktivitets- og oplevelsescenter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125