23948sdkhjf

Byggesagsbehandling skal effektiviseres

Sagsbehandlingstiden for byggesager i kommunerne er igen steget. En ny arbejdsgruppe skal sikre effektivisering af byggesagsbehandlingen.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for byggesager er steget med 9 % på et halvt år.

Det viser den nyligt offentliggjorte oversigt over kommunernes sagsbehandlingstider for byggesager.

Desuden viser tallene, at der er store forskelle mellem kommunerne. F.eks. tager det i gennemsnit 17 dage at få behandlet en sag om erhvervsbyggeri på Læsø, mens den langsomste kommune, som er Frederiksberg, bruger 319 dage.

For at skabe gode rammevilkår for danske virksomheder, og vene udviklingen i sagsbehandlingstiderne nedsætter Klima-, energi– og bygningsministeriet en arbejdsgruppe med alle relevante parter, som skal komme med forslag til effektivisering af byggesagsbehandlingen.

Arbejdsgruppen bliver nedsat inden jul og skal i løbet af foråret og sommeren 2012 komme med forslag til, hvordan kommunernes byggesagsbehandling kan effektiviseres og i den forbindelse blandt andet se nærmere på sagsbehandlingstider og byggesagsgebyrer. Arbejdsgruppen skal bestå af repræsentanter fra KL og byggebranchens organisationer.

Oversigten over kommunernes sagsbehandlingstid for byggesager findes på www.ens.dk .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08