23948sdkhjf

Aldrig har Sweco klaret sig bedre

Sweco Danmark, der er bygget på fundamentet af Carl Bro og Grontmij, og som i løbet af de seneste år har opkøbt Årstiderne Arkitekter og Kant Arkitekter, kan i dag præsentere sit bedste regnskab i selskabets historie.

Det oplyser det rådgivende ingeniørfirma i en pressemeddelelse onsdag.

Driftsresultatet i 2019 landede på 99 mio. kr. ud af en omsætning på 1,244 mia. kr. mod forrige års 69 mio. kr. og 1,228 mia. kr. EBITA-marginen er vokset fra 6,1 pct. i 2018 til 8,6 pct. i 2019. Sweco Danmark havde 1.135 ansatte i 2019 mod 1.140 året før.

- Regnskabet er et udtryk for, at vi er blevet bedre til at forstå vores kunder og bringe vores brede og dybe faglighed i spil på vores projekter. Samtidig har vi oplevet en bedre projektstyring og færre nedskrivninger kombineret med højere effektivitet, forklarer Dariush Rezai, adm. direktør i Sweco Danmark, og tilføjer, at kunderne har taget godt imod firmaet multidisciplinære tilgang til rådgivning. 

Har ikke ansættelsesstop
Forbedringen af indtjeningen fra 2018 til 2019 er i særdeleshed drevet af forbedringerne i divisionerne Vand, Energi og Miljø, International og Byggeri.

Alle seks divisioner har dog haft vind i sejlene, og det har givet en fornuftig ordrebeholdning, der betyder, at Sweco er gået ind i krisen med momentum og en vis optimisme. 

- Vi mærker krisen inden for vores internationale aktiviteter og det private ejendomsmarked, og jeg forventer, at vi kommer til at mærke endnu mere til den, siger Dariush Rezai.

- Derimod har regeringens fokus på at accelerere og igangsætte aktiviteter i det offentlige, blandt andet med fjernelsen af kommunernes anlægsloft, givet øget aktivitet til divisionerne Byggeri og Infrastruktur samt de af Swecos arkitekter, der arbejder med det offentlige, tilføjer han og henviser til den nyelige køb af Kant Arkitekter.

- Vi har en diversificeret forretning med et godt miks i kundeporteføljen, og krisen ændrer ikke ved, at Sweco har en vækst-agenda og et potentiale, som vi forfølger. Derfor har vi heller ikke ansættelsesstop, slår direktøren fast.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109