23948sdkhjf

Sygehus fordobler antallet af pladser i p-hus

Det syddanske regionsråd besluttet at skaffe flere p-pladser til sygehuset i Esbjerg ved at udvide det eksisterende p-hus i Nørrebrogade. Der bygges tre etager oven på det eksisterende byggeri.

Sygehuset i Esbjerg står færdigt som Region Syddanmarks sydvestjyske akutsygehus. De 158 nye enestuer i den nye sengebygning er taget i brug. Testflyvninger med helikoptere til sygehusets nye helipad går snart i gang, og om et par år kan sygehuset byde velkommen til de første lægestuderende, der skal færdigøre deres uddannelse i Esbjerg.

Sygehusets store udbygning kræver flere parkeringspladser. Det gør det syddanske regionsråd nu noget ved. Et bredt flertal i rådet har i dag besluttet at arbejde videre med at etablere op til 600 nye parkeringspladser ved sygehuset ved at bygge tre etager oven på det eksisterende parkeringshus i Nørrebrogade.

- Jeg er glad for at et bredt flertal i regionsrådet bakker op om at en udvidelse af det eksisterende parkeringshus er den bedste løsning. Der er plusser og minusser ved begge løsninger, men samlet set giver en udbygning af de nuværende p-hus bedst mening. Ved at vælge den løsning, sikrer vi blandt andet, at sygehuset har de bedste udbygningsmuligheder på arealerne lige omkring sygehuset, siger Stephanie Lose (V), regionsrådsformand for Region Syddanmark, til regionens hjemmeside.

I dag er der omkring 1000 parkeringspladser ved sygehuset i Esbjerg.

P-huset i Nørrebrogade har i dag 600 pladser og vil med de 600 ekstra pladser i alt komme op på 1200 p-pladser.

Det vurderes, at udvidelsen af p-huset kommer til at koste omkring 75-85 millioner kroner, og at udvidelsen kan være færdig senest i 1. kvartal 2023.

Med beslutningen om placering kan arbejdet med lokalplan og projektering gå i gang. Den endelige beslutning i regionsrådet om størrelse og konkret udformning tages, når lokalplanen foreligger. Det forventes at ske inden udgangen af 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078