23948sdkhjf

Ny brancheforening ser dagens lys

Landets bygningssagkyndige og energikonsulenter har nu fået en ny brancheforening under navnet Fube.dk. Indtil videre har 110 virksomheder meldt sig under fanerne.
Foreningen blev en realitet fredag den 4. november 2011, hvor godt 50 små og mellemstore rådgivningsvirksomheder mødte op til stiftende generalforsamling på et hotel i Odense.

Der har været stor opbakning til at få foreningen dannet på grund af utilfredshed med forholdene i branchen, der i vid udstrækning bliver styret af mellemhandlere i forbindelse med bestilling af tilstandsrapporter og energimærker.

Selvom Fube.dk blot har eksisteret i få dage, har foreningen allerede 110 medlemsvirksomheder under sig, og den nyvalgte formand, Hans-Erik Bønnelykke fra Arkitektkontoret Tranekaer, forventer stor tilgang i den kommende tid.

Forventningerne baseres først og fremmest på, at Fube.dk vil tilbyde de små virksomheder større indflydelse end i den eksisterende brancheforening, BfBE, hvor man ifølge Hans-Erik Bønnelykke tildeles stemmeret på baggrund af sine omsætningstal.

Hos Fube.dk vil man arbejde på at sikre lige markedsvilkår uden påvirkning af mellemhandlere og andre med interesser i ejendomsmarkedet. Foreningen ønsker blandt andet at fremme et af Danske Boligadvokaters tidligere fremsatte forslag om, at udpegning af en bygningssagkyndig eller energimærkekonsulent skal ske gennem en central og uvildig fordeling.

Bestyrelsen i Fube.dk:
Formand Hans-Erik Bønnelykke (Arkitektkontoret-Tranekaer.dk), Næstformand Flemming Rigenstrup (Tegnestuen Mejeriet), Kasserer Poul L. Jensen (HE-consult), Sekretær Ole Børs Petersson (Ole Børs Petersson) samt bestyrelsesmedlemmerne Keen Nielsen (Keen Miljø & Energirådgivning), Bent Loua Haslebo (Arkitekt Bent Loua Haslebo) og Egon Majlund (Platech).

Hertil kommer tre suppleanter; Leif Werborg (Pertou Energi), Carsten Brejning (Arkitektfirmaet Brejning & Nøttrup og Jan Ole Hansen (Johenergi.dk).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095