23948sdkhjf

Frederiksborg Gruppen igen i plus

Efter et år med et underskud på næsten 3 millioner kan ejendomsudviklingsfirmaet Frederiksborg Gruppen igen fremvise sorte tal på bundlinjen.
Boligudvikleren Frederiksborg Gruppen A/S er kommet ud af 2010/2011 med et pænt overskud.

Firmaets bruttofortjeneste for 2010/2011 var på 2,88 mio. kr., mod et bruttotab på 733.000 kr. året før. På den baggrund præsterede firmaet et overskud på 2,5 mio. kr., en markant fremgang i forhold til 2009/2010, hvor det blev til et underskud på hele 2,98 mio.

Selskabskapitalen halveret
Underskuddet i 2009/2010 betyder, at firmaet pr 31. maj 2011 havde en negativ egenkapital på 84.044 kr. Krisen har således tæret på firmaets ressourcer.

Af ledelsesberetningen i årsregnskabet fremgår det, at firmaet i regnskabsåret har opnået gældseftergivelse fra aktionærerne på 1,28 mio. kr.

- Selskabet har fortsat mistet mere end 50% af selskabskapitalen, men forventer at kunne reetablere selskabskapitalen ved egen indtjening, hedder det i ledelsesberetningen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08