23948sdkhjf

Virksomhed undgår påbud efter stilladsulykke

Arbejdstilsynet har ikke konstateret overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen efter ulykke, hvor isoleringsmedarbejder faldt 6,5 meter ned fra stillads i København

Der er ikke landet påbud fra Arbejdstilsynet til Haustrup Isolering ApS efter, en af virksomhedens ansatte tirsdag i sidste uge faldt 6,5 meter ned fra et stillads på en byggeplads på Julius Andersens Vej i København og kom alvorligt til skade.

Det fremgår af en aktindsigt, Licitationen - Byggeriets Dagblad har fået i blandt andet Arbejdstilsynets besøgsrapport og i et notat.

I besøgsrapporten lyder det, at Arbejdstilsynet ikke har konstateret nogen overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen i inspicerede områder, og notatet beskriver, at stilladset var indrettet i overensstemmelse med regler.

Et vidne har ifølge notatet fortalt politiet, at han så skadeslidte falde på hovedet ned fra stilladset, hvor skadeslidte ramte fundamentets kant.

Om stilladset lyder det blandt andet i notatet:

"Der var både indvendigt- og udvendigtrækværk. Der var en 40 cm forskydning mellem hoveddæk og konsoldæk. Dvs. at skadeslidte muligvis kunne falde fra hoveddæk og ind under 40 cm højre placeret konsol. Herefter skulle han være faldet ned i en smal skakt mellem stillads og vinduer. I skakten var på hver etage en rørfastgørelse".

Krisehjælp er tilbudt
Hos virksomheden er man meget berørte af ulykken.

- Vi er dybt ulykkelige hver gang, en af vores kommer til skade. Det er noget, vi gør alt for at undgå, siger René Jensen, direktør i Haustrp Isolering ApS.

Han fortæller, at den berørte medarbejder var i gang med en isoleringsopgave. Der blev ikke arbejdet på selve stilladset. Det blev brugt som transport fra en lejlighed til en anden, fortæller han.

Medarbejderen blev fundet på jorden, men René Jensen kan ikke svare på, hvad der er sket.

På baggrund af ulykken har virksomheden taget en snak med medarbejderstaben, og der er tilbudt krisehjælp.

Han henviser til, at der ikke er konstateret overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, og påpeger det som en ulykke, der ikke kunne være forhindret.

Praksis at se på mulig bøde
Ved alvorlige arbejdsulykker er det praksis, at Arbejdstilsynet vil vurdere, om der er grundlag for at melde virksomheden til politiet eller give den en bøde. Det er også tilfældet ved ulykken her.

Virksomheden håber at undgå bøde, fortæller René Jensen, der oplyser, at arbejdet på byggepladsen er i gang - det gælder også for Haustrup Isolering ApS’ vedkommende.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063