23948sdkhjf

København fremrykker 55 projekter til 170 millioner kroner - se top-10

Som mange andre kommuner har Københavns Kommune valgt at fremrykke en række projekter inden for bygge og anlæg for at mindske coronakrisens påvirkning på branchen.

Op mod 350 mio. kr. vil kommunen frigive som følge af regeringens suspension af anlægsloftet som tidligere beskrevet af Licitationen.

Økonomiforvaltningen har nu udpeget opgaver for næsten 170 mio. kr. i 2020 fordelt på 55 projekter.

De 10 største projekter målt på prisen er:

1. Helhedsrenovering af Bavnehøj Skole - 12,3 mio. kr.
2. Renovering af Damhusengens Skole - 10,5 mio. kr. 
3. Helhedsrenovering af Tingbjerg Skole - 10,0 mio. kr.
4. Skift af tag på ejendom i Næstvedgade - 9,4 mio. kr.
5.  Vedligeholdelse af belysningspakke 2C - 6,5 mio. kr.
6. Fugtudbedring på Rådmandsgade Skole - 6,3 mio. kr.
7. Helhedsrenovering af Korsager Skole - 6,0 mio. kr.
8. Akut og afhjælpende vedligeholdelse af mindre ejendomme - 6,0 mio. kr.
9. Fritidsinstitution på Tagensbo Skole - 5,5 mio. kr.
10. TIlbygning til Ellebjerg Skole - 4,6 mio. kr.

Foruden de mange skolerenoveringer er der blandt andet lagt op til en renovering af kloak og vand i Kødbyen samt moderinisering af idrætsanlæg.

Også kommunens øvrige forvaltninger gennemgår projekter, der kan fremrykkes til 2020 for at holde hjulene i gang. 

Projekternes endelige godkendelse skal behandles på et møde i Økonomiudvalget tirsdag. 

En samlet liste over de indtil videre 55 projekter i Københavns Kommune finder du her.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11