Motorvejsprojekt færdigt et år før tid
Kliplev-Sønderborg motorvejen åbner over et år før tid til gavn for erhvervsliv, pendlere og andre trafikanter.
Transportministeren kan fortælle, at vejen åbner langt tidligere end planlagt. Den 26 kilometer lange motorvej åbner således den 31. marts 2012 - over et år før tid.
- Dermed styrkes mobiliteten omkring det internationalt orienterede sønderjyske erhvervsliv til gavn for fremdriften i regionen, siger Transportminister Henrik Dam Kristensen.
Den 26 kilometer lange motorvej fra motorvej E45 ved Kliplev til Sønderborg bliver bygget i et Offentlig-Privat-Partnerskab, i daglig tale OPP. Det er en model for offentlig-privat samarbejde, hvor private firmaer står for projektering, anlæg, drift og finansiering af offentlige byggerier.