23948sdkhjf

Coronauklarhed: Isoleringsgigant suspenderer 2020-forventningerne

Rockwool koncernen suspenderer forventningerne til 2020, oplyser isoleringsgiganten i en pressemeddelelse. 

– Salget og de økonomiske resultater år til dato har været lidt højere end sidste år, og er i tråd med forventningerne, men da Coronavirus-situationen ændrer sig fra dag til dag, er der i øjeblikket for meget usikkerhed og mangel på gennemsigtighed til at estimere de økonomiske konsekvenser for vores forretning, og som følge af dette suspenderer vi forventningerne for 2020, lyder det i meddelelsen. 

Isoleringsproducenten forventer, at ustabiliteten på markedet vil fortsætte, og at forretningsbetingelserne forværres i takt med, at coronaviruspandemien udfolder sig forventer. 

– Vi vender tilbage med en opdateret forventning for 2020, så snart markedsbetingelserne er stabiliseret, og vi er i stand til reelt at vurdere virkningen af Coronavirus på vores forretning, skriver Rockwool endvidere. 

Endelig understreger Rockwool, at der er truffet forholdsregler i forhold til de ansattes helbred, så selskabet fortsat kan levere til kunderne - under hensyn til de restriktioner, der er i de lande hvor selskabet opererer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09