Energirigtigt boligprojekt i Sæby
BJK Bygs bagmand, Børge Juul Kristiansen, har planer om at bygge 16 boliger i Sæby. Projektet spiller opad Frederikshavn Kommunes visioner for mere vedvarende energi i byggeriet.
Planen behandles på et møde i Frederikshavn Kommune i november. Hvis udfaldet bliver positivt kan det videre arbejde med en lokalplan sættes i gang. Det skriver nordjyske.dk.
Et punkt i byggeriplanen er, at fundamentet fra det gamle frysehus på grunden genanvendes i nybyggeriet. Dermed spares ressourcer til at fjerne gulvet, som i stedet skal omdannes til at varmeisolere og ikke som tidligere isolere kulde.
Dermed er projektet tæt på kommunens plan om at byggeri så vidt muligt skal være energibesparende.