23948sdkhjf

DAB-renoveringsprojekt færdigt

Sidste finish er blevet lagt, så boligafdelingen Tinghøjen i Esbjerg kan erklære en renovering til 4 millioner for komplet.
Dansk almennyttigt Boligselskabs afdeling Tinghøjen i Esbjerg har siden foråret 2010 været igennem en gennemgribende renovering.

I dag er samtlige hoveddøre og vinduer udskiftet, og helt nye fælleslokaler står klar. Ligeledes er der muret en skalmur på de østvendte gavle. Desuden er byggeskader på altaner udbedret. Endeligt er de grønne områder retableret og fælleslokalerne forbedret.

Projektet fik ellers en lidt svær begyndelse, hvor der både var startvanskeligheder med håndværkerne, og beboere, der var utilfredse med bestyrelsens farvevalg til de nye vinduer. Bestyrelsen sørgede dog for, at beboerne fik vinduerne at se, før de blev udskiftet, og det gjorde forskellen.

Projektets budget lyder på 10 mio. kr. til gavle og udbedring af byggeskader, 7 mio. kr. til forbedring af grønne områder og fælleslokaler, og yderlige 17 mio. kr. er gået til udskiftning af vinduer. Alt i alt en sag til 34 mio. kr.

Bygherrerådgiver på projektet er Kuben Management. Teknisk rådgivning leverer ingeniørfirmaet Niras, og landskabsarkitektrådgivning står arkitektfirmaet C. F. Møller A/S for.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109