3 pavilloner bliver til 21 lejligheder
Lokale firmaer har klargjort området og indrettet tre pavilloner med hver syv lejligheder på Brovst Asylcenter.
Lejlighederne er indrettet i tre pavilloner. Hver af lejlighederne på 30 m², som har eget køkken og bad, har plads til op mod fire personer. Det skriver nordjyske.dk.
Staten er ejer af pavillonerne og betaler for flytning, opstilling og indretning. Arbejdet med punktfundament, kloak, vand, varme, el samt opsætning og indretning er efter en udbudsrunde fordelt på en række lokale håndværksfirmaer.
Pavillonerne blev i 1993 rejst i Nordenskov ved Varde og senere flyttet til Grenå for nu at blive opstillet i Brovst.