MJ Byg ombygger boligområde for 38 millioner
Solparken i Dronninglund gennemgår en omfattende renovering og ombygning, som gør lejlighederne fra 70’erne tidssvarende.
Projektet løber over to år og koster 38 mio. kr., hvoraf en del er støttemidler fra Landsbyggefonden.
Hovedentreprisen på renoveringsopgaven af det 3400 m² store område gennemføres af MJ-Byg.
Fra to til én etage
Arbejdet blev indledt i sommeren 2010 og de sidste boliger er efter planen klar til indflytning i sommeren næste år.
Opgaven omfatter at reducere antallet af boliger fra 40 til 32. Det indebærer at ombygge de toetagers gule murstensbygninger til etplanshuse i hvide sten. Som led i projektet øges boligernes størrelse samtidig til mellem 75 og 105 m². Det skriver nordjyske.dk.