23948sdkhjf

Hoffmann og Loxam fortsætter samarbejdet

En ny samarbejdsaftale betyder, at entreprenørkoncernen Hoffmann lejer skurvogne, entreprenørmaskiner og specialudstyr hos Loxam frem til juni 2014.
Med den nye aftale cementerer de to virksomheder det samarbejde, der begyndte tilbage i 2003 i regi af udlejningsvirksomheden DNE, som Loxam siden har opkøbt.

- Vi er glade for, at Hoffmann vælger et meget langsigtet samarbejde med os. Det giver os gode muligheder for, at arbejde sammen med dem om kapacitetstilpasninger samt den tekniske og miljømæssige udvikling.

- Desuden er vi glade for, at en bedre kapacitetsudnyttelse hos udlejerne generelt har gjort det muligt at indgå en aftale, som også prismæssigt er fordelagtig for både Hoffmann og for Loxam, siger salgs- og marketingdirektør Thomas Bendixen fra Loxam.

God beslutning at leje
Hoffmann besluttede for år tilbage, at alt materiel – på nær de helt store gravemaskiner – skulle lejes frem for ejes:

- Vi råder i dag kun over gravemaskiner på 10 tons og opefter, alt andet materiel lejes ind til de konkrete opgaver på byggepladserne. Det var en rigtig god beslutning, som sparer os for både tid, penge og udfordringer med bl.a. service, kapacitet og logistik, forklarer indkøbschef Ulrik Larsen.

Den nye aftale omfatter leje af bygge- & anlægsmateriel, lifte, teleskoplæssere, skure og pavilloner samt køreplader.

Gang i projekterne
Loxam er Europas største udlejer af materiel til entreprenører og håndværkere. Virksomheden etablerede sig i Danmark i 2007 med købet af DNE Materieludlejning og JJ Maskinudlejning A/S og har i dag 18 afdelinger fordelt over hele landet.

Loxam Danmark har i år oprustet betydeligt med indkøb af bl.a. 16 nye teleskoplæssere og 14 dumpere. Det er dels sket for at forny og supplere maskinparken, og dels for at imødekomme en stigende efterspørgsel på maskiner:

- Efter nogle år med meget lav aktivitet i bygge- og anlægsvirksomhederne, er der kommet gang i projekterne igen i år. Når kunderne har travlt, så får vi også travlt, siger Thomas Bendixen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109