23948sdkhjf

ATP udbyder storentrepriser på Langelinie

Et kontorbyggeri på 28.000 m² nærmer sig næste fase.
På Langelinie i København er ATP Ejendomme i gang med at opføre et nyt kontorbyggeri på molens næstyderste byggegrund.

Der er tale om en bebyggelse på syv etager over terræn, ca. 16.300 m², og en 2-etages kælder på ca. 11.700 m², som primært skal benyttes til parkering.

Huset opføres i lavenergiklasse 1, og opvarmes og køles ved hjælp af havnevand. Energien hentes blandt andet fra solceller, og arkitekterne fra Lundgaard & Tranberg har optimeret vinduerne i forhold til at undgå varmetab og overophedning.

De entrepriser, der nu sendes i udbud, er storentrepriserne 2, 3 og 4, der omfatter henholdsvis råhus, landskab og lukning, indvendig komplettering samt teknik.

Til hver af de tre entrepriser prækvalificeres fem aktører, og kontrakterne tildeles efter kriteriet laveste pris. Fristen for at komme i betragtning er den 21. november.

Læs mere under Licitationer her på Building Supply:
Storentreprise 2 (råhus, landskab og lukning)
Storentreprise 3 (indvendig komplettering)
Storentreprise 4 (teknik)

Læs mere om arkitektkonkurrencen i artiklen:
Lundgaard & Tranberg vinder nyt erhvervsprojekt
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094