23948sdkhjf

KPC imponerer igen som en af byggeriets bedste pengemaskiner

Jyske KPC bliver også en seriøs bejler til titlen som bedst indtjenende byggeentreprenør i 2019.

Selskabet har netop afleveret regnskab for byggeaktiviteterne, der er blevet flyttet over i et nyt selskab, KPC Holding 2019. Ejendomme samt ejerandele i entreprenøren Raundahl & Moesby bliver i det oprindelige selskab.

Læs også: KPC-familie etablerer investeringsselskab

Det nye driftsselskab kom ud af 2019 med resultat før skat på 315 mio. kr. mod 302 mio. kr. året før. Omsætningen steg fra 2.682 mio. kr. til 2.818 mio. kr.

- Vi er tilfredse med resultatet. Det er lykkedes os at aflevere uden væsentlige fejl og mangler. Og det er gået fornuftigt på begge sider på bæltet, siger adm. direktør Bo Knudsen fra KPC Holding til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Største virksomhed i Herning
KPC kom ind på 1. pladsen på en topliste over de bedste indtjenende store danske byggeentreprenører i 2018. Listen tæller de 44 største danske entreprenører med en omsætning på mere end en kvart mia. kr. og er udført af Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Omsætningen på 2,8 mia. gør KPC til en af de absolut største virksomheder i området omkring Herning. Men målt på antallet af ansatte er der tale om en mellemstor virksomheden.
- Vi har en stærk omkostningsstyring og en omkostningsprocent på fire eller derunder.

Virksomheden tæller 154 medarbejdere fordelt på ingeniører, konstruktører samt administativt personale.

2020 bliver også godt

KPC har oplevet nogle gode år i byggeriet og den tendens ser ud til at fortsætte:
- I indeværende år har vi mulighederne for at lave et resultat og omsætning som på niveau med 2019, siger Bo Knudsen og fortsætter:
- Vi ser der fortsat er høj aktivitet i markedet og der bliver investeret mange penge i boligmarkedet. Og i det indeværende år har vi også høj aktivitet mht. hotelbyggeri.

KPC står eksempelvis for byggeriet af Comwell i Nordhavnen og Scandic i København.

Entreprenøren er uden egenproduktion og håndværkere og benytter sig altid af underentreprenører.

Fire ejere

Bo Knudsen har været administrerende direktør og medejer af KPC siden 2006 og han er uddannet til statsautoriseret revisor. Bo Knudsen og grundlæggeren Kurt Poulsens tre børn ejer hver 25 procent af KPC.

Virksomheden modtog før sommerferien en opsigelse fra teknisk direktør Søren Kristiansen, der har været en del af KPC i 27 år. Der er endnu ikke fået en afløser til Søren Kristiansen, oplyser Bo Knudsen.
- Vi har ikke fundet den endelige løsning endnu.

KPC Holding 2019 A/S
mio. kr. 2019 2018
Nettoomsætning 2.818 2.682
Driftsresultat 252 267
Resultat før skat 316 302
Årets resultat 262 237
Balancesum 2.257 1.809
Egenkapital 793 815
Antal ansatte 154 140
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2019.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093