23948sdkhjf

Casa fylder ikke længere containerne for at smide ud

Casa indgår et strategisk samarbejde med City Container og Norrecco om bæredygtig håndtering af bygge- og anlægsaffald. 

Målet er at bevare byggematerialernes værdi gennem selektiv nedrivning og sikre sporbarhed frem til reel genanvendelse af materialerne i nye byggevarer, oplyser parterne i en pressemeddelelse. 

Aftalen skal blandt andet ses i lyset af, at Casa har til hensigt, at 80 pct. af alle byggerier, selskabet opstarter i 2021, skal være bæredygtige. 

– Som en af de store spiller i dansk byggeri, er det vores forpligtelse at tage byggeriets negative påvirkning seriøst og gøre vores bedste for at forbedre det. Vi kan ikke gøre det alene, og partnerskaber som dette er nødvendige, hvis vi virkelig skal flytte noget, siger Torben Modvig, adm. direktør i Casa, i presemeddelelsen. 

Norrecco, der håndterer bygge- og anlægsaffald, har høje forventninger til, at virksomhederne sammen kan nå målene. 

– Det afgørende for vores muligheder for at bringe ressourcerne tilbage til byggeriet, at der allerede inden nedrivning er fokus på at identificere, hvilke ressourcer byggeriet indeholder, hvordan de skal nedrives, sorteres, håndteres og opbevares. Det giver os de bedste betingelser for at oparbejde ressourcerne og bringe dem tilbage til byggevareproducenterne, siger Karsten Ludvigsen, adm. direktør for Norrecco. 

Samarbejdet er allerede opstartet og vil fortsætte til og med 2023.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105