23948sdkhjf

Lokalt byggefirma vinder nyt autismecenter i Skive

Skive Kommune har valgt Byggefirmaet Knudsgaard A/S som totalentreprenør på byggeriet af et nyt autismecenter.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse. 

Firmaet har i samarbejde med arkitektfirmaet Skala Arkitekter A/S og ingeniørfirmaet D.A.I. udarbejdet et spændende og visionært projekt, der tager udgangspunkt i borgernes særlige behov for genkendelighed og forudsigelighed. 

Der skal opføres op til 39 nye boliger - i første omgang dog kun 31 - og tilhørende funktioner til borgere med autismespektrumforstyrrelser på den tidligere Metallic-grund . Udover boliger skal der opføres en ny administration, et aktivitetshus, samt et beskæftigelsesområde med brændeproduktion, som ligeledes er målrettet borgere med autisme. 

Fra den 18. februar er der en standstill-periode, hvor de øvrige tilbudsgivere har mulighed for at komme med indsigelser, inden kontrakten underskrives. 

Kontrakten forventes underskrevet primo april 2020. 

Første spadestik ventes taget i august 2020, og de første boliger forventes klar til indflytning i efteråret 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143