23948sdkhjf

Ordrebogen bugner hos Bravida i vækst

Omsætningen har passeret 2,5 mia. kr. og staben tæller nu mere end 2000 ansatte – begge med en pæn margin – hos Bravida Danmark. Det viser den svenskejede teknikentreprenørs 2019-årsrapport, som netop er offentliggjort. 

– Vi vokser i servicesegmentet, hvilket er en hjørnesten i vores fremadrettede strategi. Væksten i service kommer både fra opkøb og fra organisk vækst, siger adm. direktør i Bravida Danmark Johnny Hey i en kommentar til regnskabet. 

I 2019 steg Bravida Danmarks omsætning samlet 19 pct. til 2686 mio. kr. Segmenterne service og installation udgjorde henholdsvis 1133 mio. kr. og 1551 mio. kr. af omsætningen. I 2018 var tallene 883 og 1931 mio. kr. 

Driftsresultatet for 4. kvartal blev 49,8 mio. kr. mod 49,1 mio. kr. i 2018, hvilket resulterede i en driftsmargin på 6,6 pct. mod 7,7 pct. i samme periode året før.

I gennemsnit havde Bravida Danmark 2173 sidste år. Det var 343 mere end i 2018.

Ordrebogen bugner
– I 2019 har vi haft stor fokus på at integrere de seks virksomheder, som vi har opkøbt i løbet af året. Med de mange nye kollegaer vi har fået ombord i Bravida Danmark i løbet af året, vores store ordrebeholdning og det fortsat gode marked, så ser jeg meget positivt på det kommende år, siger Johnny Hey. 

Ordreindgangen steg med 1 pct. i forhold til samme periode året før og udgjorde 502 mio. kr. Ordreindgangen består primært af mindre og middelstore ordrer både indenfor installationsprojekter og service. 

Ordrebeholdningen var ved udgangen af 4. kvartal 23 pct. højere end samme periode året før og beløb sig til 1.563 mio. kr. 

Samlet for året 2019 steg Bravida Danmarks ordreindgang med 28 pct. til 2.882 mio. kr.  

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089