23948sdkhjf

Nomineret solcelletag klar til BYGGERI'20

Lindab er med nyt ståltag med integrerede solceller nomineret til Byggeriets Energipris 2020. En bæredygtig løsning, der kombinerer virksomhedens know-how inden for ståltag med den seneste teknologi inden for solenergi samt et værdsat øje for det æstetiske udtryk

Med SolarRoof imødekommer Lindab den stigende efterspørgsel på grøn energi ved hjælp af solceller. Solceller integreret i stål, der fremmer bæredygtig energiproduktion, uden at gå på kompromis med det æstetiske udtryk.

”Mange arkitekter har rigtig gode intentioner, hvad angår solceller som integreret i energirigtigt byggeri, men er tilbageholdne på grund af æstetiske hensyn. Hensyn relateret til den traditionelle metode, hvor man eftermonterer solcellerne på taget som selvstændige elementer.

Derfor har vi udviklet SolarRoof, der kombinerer tag og solceller i en integreret løsning. En løsning, der kombinerer solenergi og taglægning, uden at gå på kompromis med arkitekturen”, forklarer Lene Agger, udviklingsingeniør hos Lindab.

SolarRoof på BYGGERI’20
SolarRoof produceres som Lindabs traditionelle kliktag, men med solcellepaneler limet oven på tagpladen. En løsning, der komplementerer tagets arkitektur og samtidig forenkler monteringen.

”For os handler det om at forenkle hvert eneste trin, for lettere at kunne bygge bæredygtigt. Med SolarRoof har vi gået efter at give kunderne mulighed for her og nu at producere grøn energi og, i et mere globalt perspektiv, bidrage til at reducere klodens samlede CO2-udledning.

Vi introducerer SolarRoof på BYGGERI’20 og er spændte på modtagelsen. Forventningerne til, at man bygger med solceller beskrives i bygningsreglementets energikrav for 2020 og det understøtter vi 100 procent. Her med en løsning, der desuden inddrager æstetikken”, afrunder og slutter Lene Agger.

Læs pressemeddelelse om nomineringen. Se solarroof.com

SolarRoof introduceres på BYGGERI’20 den 10.-13. marts, stand A-1040. Se mere

For yderligere oplysninger
Udviklingsingeniør Lene Agger, Lindab - 7399 7332, lene.agger@lindab.com

HR- og marketingchef Heino Juhl, Lindab - 7323 2310, heino.juhl@lindab.com

Vedr. pressemateriale: Mathias Kragelund, Kragelund Kommunikation -           3034 1485, mhk@kragelund-kommunikation.dk

• Lindab er grundlagt i 1956 og er repræsenteret 125 steder fordelt over 32 lande
• Virksomheden specialiserer sig siden 1977 i ventilation og udvikler i dag tillige produkter samt løsninger inden for byggekomponenter og byggesystemer
• Under virksomhedsfilosofien Good Thinking stræber Lindab efter at forenkle hvert eneste trin, for lettere at kunne bygge bæredygtigt
• Læs mere på www.lindab.com

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094