23948sdkhjf

Expedit omstrukturer

Den danske producent af butiksinventar har besluttet at forenkle sin gruppestruktur og sammenlægge sine tre svenske virksomheder.
Dermed bliver de tre svenske datterselskaber Expedit Sverige AB, Nässjö Inredningar AB og Expedit Retail Solutions AB sammenlagt under navnet Expedit AB pr. 1. januar 2012

Sammenlægningen sker som et led i Expedit-gruppens strategi, hvor der opereres med ét selskab på hvert marked.

Expedit AB vil således betjene kunder lokalt på det svenske marked og globalt inden for Expedit-gruppens tre primære kundesegmenter, Food Retail, Specialist trade og Fashion and Lifestyle.

Væsentligt større spiller
Bo Holmlind bliver adm. direktør for det svenske datterselskab. Han er tidligere administrerende direktør i Expedit Retail Solutions og Expedit Sverige AB. Expedit AB vil drive virksomhed fra Nässjö Inredningars nuværende adresse med salgskontorer i Stockholm og Jönköping.

Med sammenlægningen bliver Expedit en væsentlig større spiller på det svenske marked med en omsætning i størrelsesordenen 250 mio. svenske kr. og 80 medarbejdere.

- Sammenlægningen af de tre svenske virksomheder betyder, at Expedit i ét og samme selskab fokuserer på servicering af de svenske kunder inden for hele vores forretningsområde og tilbyder løsninger, der på effektiv vis er i stand til at opfylde kundernes totalbehov og krav i de tre segmenter Food Retail, Specialist trade samt Fashion and Lifestyle.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094