23948sdkhjf

Stark lukker to nyindkøbte trælaster med kort varsel

Tirsdag gav Konkurrencestyrelsen grønt lys til Starks opkøb af aktiviteter og medarbejdere i byggecenterkæden Sjakk, og allerede i dag, fredag, viser de første konsekvenser sig.

Som en del af opkøbsaftalen blev det besluttet, at Sjakk-butikkerne i Egtved og Ejstrupholm skulle lukkes, og de to butikker har sidste åbningsdag i dag.

– Det er med meget kort varsel, og det er vi kede og trætte af, siger salgsdirektør Mads Brejnholt Madsen til Vejle Amts Folkeblad og fortsætter:

– At butikken skulle lukke her, var en del af forhandlingerne, vi lavede i forbindelse med overtagelsen, som vi offentliggjorde i november. Desværre har vi først lige fået den endelige godkendelse fra konkurrencemyndighederne, så derfor bliver det med meget kort varsel. Vi havde håbet at få den endelige godkendelse lidt hurtigere.

Det er geografiske hensyn, der ligger bag lukningen af de to Sjakk-butikker, og aktiviteterne i Ejstrupholm og Egtved vil blive lagt sammen med henholdsvis Stark Brande og Stark Vejle.

I Hedensted og Give bliver de grønne og hvide Sjakk-skilte skiftet ud med Starks orange og hvide logo, og forretningerne fortsætter som kædens forretning nummer 68 og 69.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085