Tendens: Vi vil købe strøm i fællesskab
Indtil nu har de fleste lejere, andelshavere og boligejere i Danmark haft hvert sit el-abonnement hos et energiselskab. Og al den administration, der er forbundet med separate aftaler gør, at din og min el-regning bliver dyrere. Men det har vi en løsning på.
I SEF Energi har vi skabt et nyt koncept kaldet Energifællesskab. Her tilbyder vi store fælles aftaler for eksempelvis lejere i en boligforening. Det sparer ikke bare lejerne for mange penge - det skaber også mere fællesskab og glæde i boligforeningen.
Derudover leverer SEF Energi vindstrøm til hele fællesskabet. Den mængde strøm, der bliver brugt i eksempelvis en boligforening, bliver nemlig reserveret og produceret af vindmøller.
SEF ser et energimarked i forvandling
Og alt det her er fremtidens måde at købe strøm på! Ikke bare i Danmark og hos SEF Energi - men i hele Europa! Energimarkedet er nemlig i stor forvandling - også uden for Danmarks grænser. Det er dels resultatet af en EU-beslutning omkring større bevægelighed i det frie el-marked, men det er også et resultat af et større fokus på miljørigtige tiltag.
Derfor forudser SEF Energi, at vi i de kommende år vil opleve en ændring i den adfærd, husstandene handler deres energiforbrug ind på. Vi vil gå sammen i større fællesskaber for at lave én stor energiaftale, der dækker det samlede el-forbrug for alle husstande i gruppen.
Allerede nu ser vi tendensen i vores naboland Sverige. Der har boligforeninger tre fokusområder: At minimere lejernes energiudgifter og lave bæredygtige energitiltag med positiv afkast for boligforeningen - altså blive selvforsynende med energi og sælge overskudsproduktionen fra solcelle-strøm.
SEF tilbyder rådgivning
Energifællesskab er kun i sin spæde start i det danske energimarked, men allerede nu står SEF Energi A/S klar med rådgivning omkring det nye koncept og hjælper i øvrigt boligforeninger med at komme i gang med en transformation til mere vedvarende energi i form af el-ladestandere og rådgivning om andre grønne tiltag, som bl.a. varmepumper.
Læs mere er om Energifælleskab fra SEF Energi og om, hvordan vi gør en forskel i fællesskab.