23948sdkhjf

Byggecenter-medarbejdere til værktøjs-event med højt fagligt niveau

For 14. år i træk stod Bosch i sidste uge for den store Kick-Off-event, der igen i år slog besøgsrekord. Mere end 350 medarbejdere fra byggecenterkæderne o.a. deltag således i arrangementet på Vingsted Hotel & Konferencecenter i Bredsten ved Vejle som traditionen tro var fyldt til bristepunktet med værktøj fra Bosch,

Den store interesse for eventen glæder Communication Manager i Bosch Power Tools, Jan Lindbjerg, der mener, at den opadgående kurve skyldes, at man har fokus på uddannelse.
- Formålet med arrangementet er uddannelse. Ude i butikkerne løber personalet meget stærkt, og de har sjældent tid til at videreuddanne sig i løbet af dagen. Vi oplever, at kæderne bruger vores Kick-Off som en uddannelsesdag, og mange sender 20-30 af deres medarbejdere, fordi de får noget fagligt med hjem og dermed bedre kan hjælpe deres kunder, siger han.

BITURBO Brushless
Bosch præsenterede blandt andet sin nye professionelle serie, BITURBO Brushless. Ifølge Jan Lindbjerg er der tale om virksomhedens absolut største satsning i 2020.

Han forklarer, at Bosch med BITURBO kombinerer sit hidtil kraftigste batteri, ProCORE18V, med en nyudviklet motor, og at man således kombinerer fire elementer:
• Kulfri motor med høj ydelse og specialudviklede neodymium-magneter
• Ny indkapslet software/elektronik til brug på byggepladser
• Specialdesignet ventilator med øget luftgennemstrømning på 1000 liter per min.
• ProCORE18V-batterier for optimal kraft

- Med BITURBO får brugeren en enorm effekt på op til 1.800 watt ved brug af 8 og 12 Ah ProCORE18V-batterier, og det er bedre end en maskine med ledning. Et traditionelt batteri trækker normalt 800-1.000 watt, og det betyder, at man nu kan sætte et ProCORE18V-batteri på en bordrundsav, kap-/geringssav eller stor borehammer, som man før kun så med ledning. Det er unikt, at vi både får lavere vægt og større kraft, siger Jan Lindbjerg og tilføjer:

- En anden fordel ved BITURBO-serien er, at systemet er bagudkompatibelt, så man kan bruge det nye værktøj sammen med ældre batterier, ligesom man kan sætte nye ProCORE18V-batterier på sit eksisterende værktøj. Det er noget af det, håndværkerne spørger om som det første, fordi det er dyrt at skifte alt værktøj og batterier på én gang.

Ny, effektiv lader
Hvis man kombinerer ProCORE18V-batterierne med det, som Bosch betegner verdens hurtigste lader, GAL18V-160, kan man oplade et ProCORE18V 4,0 Ah-batteri til 50 pct. på kun 9 min. og et 8,0 Ah-batteri på kun 15 min. Så løber man aldrig tør for strøm, sparer tid og bliver mere effektiv.

Bosch oplyser, at man netop har sendt sit første BITURBO-produkt på gaden i Danmark, kap-/geringssaven GCM 18V-216, og at man i april lancerer en dyksav, to rundsave, to borehamre på hhv. 5 og 8 kg samt fire vinkelslibere. Endelig sender man opdaterede skruemaskiner på gaden til efteråret.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.145