Slagelse udstykker stort areal til 2020-byggeri
Med landets første store udstykning målrettet byggeri i 2020-klassen sigter Slagelse Kommune mod at få opført 20-30 lavenergihuse efter den nye standard.
I lighed med lavenergiklasse 2015 er klasse 2020 frivillig – medmindre bygherren stiller det som et specifikt krav, og det overvejer Slagelse Kommune altså at gøre.
Demonstration og oplevelsespark
Ingeniøren oplyser, at Slagelse Kommune og Invela er blevet enige om at gennemføre en forundersøgelse, der skal finde frem til, hvilke specifikke krav der skal stilles til udstykningen.
Forundersøgelsen koster 0,25 mio. kroner at gennemføre og skal være klar omkring årsskiftet. Politikerne i Slagelse Kommune skal herefter beslutte sig for, om de vil gå videre med projektet.
- Byggerierne skal både være en levende demonstration og en oplevelsespark. Og det er jo også forudsætningen, at husene skal bebos på et tidspunkt, siger Jan Berg fra Landudvikling Slagelse til Ingeniøren.