23948sdkhjf

MT Højgaard opfører og sælger 8.900 kvm projekt

Entreprenørselskabet MT Højgaard har indgået en aftale om et 8.900 kvm projekt på Frederiksberg med den tyske pensionskasse Bayerische Versorgungskammer’s (BVK) via kapitalforvalteren CapMan Real Estate. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse. 

Projektet er købt på forward funding basis af MT Højgaard, som også står for opførelsen af projektet. 

Byggeriet består af 5.940 kvm bolig fordelt på 54 boliger, 500 kvm detailhandel og 59 parkeringspladser samt depotrum i kælderen. Alle lejlighederne får egne altaner eller terrasser. 

Boligprojektet er beliggende på Flintholm på Frederiksberg, et attraktivt boligområde med adgang til grønne arealer og tæt på Flintholm station. 

– Med udviklingen og salget af dette projekt sikrer vi en flot afrunding af byområdet omkring Flintholm, og vi leverer en bebyggelse, der lever op til vores egne samt Frederiksberg Kommunes høje krav til arkitektur og bymiljø, siger Christina Jørgensen, der er direktør for Projektudvikling & OPP i MT Højgaard, i pressemeddelelsen. 

Arkitekt Holscher Nordberg har tegnet projekt med fokus på detaljen, som kommer til udtryk i den terrasserede bygning med lyse teglsten, aktive kantzoner med tilbagetrukne indgangspartier, altaner med indbyggede plantekasser samt karnapper med udsigt til byhaven.   

Byggestart er planlagt til 1. kvartal 2020, og projektet forventes afleveret nøglefærdigt ved udgangen af 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156