23948sdkhjf

Regionale mesterskaber for unge elektrikere er i gang

Rekrutteringen til Danmarksmesterskabet 2012 for unge elektrikere er i fuld gang. Regionale mesterskaber afgør hvem der kommer til DM i Skills 2012, den 26.-28. januar 2012
Vinderne af de fire regionale mesterskaber i Skills for unge elektrikere mødes til DM i Skills 2012, der afholdes den 26.-28. januar 2012 i Odense Congress Center.

Rekrutteringen af kandidater til Danmarksmesterskab i Skills for unge elektrikere vil igen i år være forankret i lokalsamfundet. Den lokale el- og vvs-branche, erhvervsskole og elever er tæt involveret i arrangementet med udvælgelse, afholdelse og vurdering af DM-kandidaterne.

Dommerpanelerne består af lokale installatører og elektrikere fra de lokale uddannelsesudvalg i hele regionen. Det er branchernes håb, at fokus på de dygtige unge elektrikere vil styrke interessen for det gode håndværk og den personlige stolthed over at være elektriker.

De regionale mesterskaber unge elektrikere
De regionale mesterskaber for Region Nord afholdes den 5. oktober på Tech College Aalborg, Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg.

I Region Midt findes mesterskabet i Skills sted den 13. oktober på Tradium i Randers NØ.

Endeligt findes vinderen i Region Syd og Region Sjælland den 27. og 28. oktober på henholdsvis på EUC Syd i Haderslev og på CELF i Nykøbing F.

Fakta om de regionale mesterskaber
Regionale mesterskaber for unge elektrikere igangsættes efter initiativ fra Dansk El-Forbund og TEKNIQ Installatørernes Organisation. Erhvervsskolerne står for planlægning og den praktiske afholdelse af mesterskaberne.

De regionale mesterskaber i Skills danner grundlag for rekruttering af kandidater til DM i Skills, som finder sted den 26.-28. januar 2012 i Odense Congress Center.

Se mere på www.tekniq.dk .

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094