23948sdkhjf

Anlægsudgifter sætter rekord i Rudersdal

Den netop indgåede budgetaftale i Rudersdal Kommune indeholder historisk høje anlægsinvesteringer. Det giver betydelige kvalitetsløft til en lang række områder.
900 millioner kroner.

Så meget er der afsat til anlægsudgifter i Rudersdal Kommune over de kommende fire år.

- Der er tale om et meget ambitiøst investeringsprogram, som giver et betydeligt kvalitetsløft til daginstitutioner, skoler, plejeboliger, kulturcentre, trafikanlæg og meget andet, siger borgmester Erik Fabrin og fortsætter.

- Som led i budgetaftalen har vi samtidig besluttet at gøre en hurtigere indsats til gavn for cyklister og bløde trafikanter samt at analysere kapacitetsbehovet på kommunens idrætsanlæg. Disse initiativer er i god tråd med kommunens fokus på at støtte en sund livsstil for kommunens borgere, understreger han.

Budgettet vedtages på kommunalbestyrelsens møde onsdag den 12. oktober 2011 kl. 17.00.

Væsentlige anlægsinvesteringer budgetaftalen
• 50 mio. kr. til investeringer i skoler, Holte Stationsforplads og Mariehøjcentret mv. i 2012-2014.

• 15 mio. kr. til investeringer i energiforbedringer af kommunens ejendomme i 2013-2015

• 5 mio. kr. til indvendig renovering af Sjælsøskolen i 2012

• 0,4 mio. kr. til analyse af kapaciteten på idrætsområdet i 2012 og 2013. Der afsættes 50 mio. kr. i efterfølgende år til idrætsfaciliteter.

• 20 mio. kr. til gennemførelse af Vasevejprojektets hovedforslag i 2012 og 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11