23948sdkhjf

Alectia bag ny klimaskærm på politigården i Esbjerg

På politigården i Esbjerg er klimaskærmen blevet renoveret for 13 millioner kr. Rådgivningsfirmaet Alectia har projekteret ophæng af den nye facadebeklædning, udført byggeledelse samt undersøgt byggeriets fuger for giftstoffet PCB.
Fra 2010-11 er klimaskærmen på politigården i Esbjerg blevet renoveret ud fra et ønske om energioptimering og forebyggende vedligehold.

Resultatet er et mere tidssvarende byggeri med mindre varmetab og øget komfort for politigårdens ansatte.

Alectia har projekteret ophæng af den nye facadebeklædning, som de fleste steder er udført i en mørk fibercementplade og andre steder i forpatineret kobber. Under beklædningen er der efterisoleret med 200 mm ekstra isolering for at minimere politigårdens varmetab. Herudover er det sat nye lyse vinduespartier i bygningen, vinduesopdelingen er ændret og der er tilføjet ny solafskærmning på dele af bygningen.

Ligeledes har Alectia stået for byggeledelse under udførelsesfasen samt foretaget undersøgelser efter giftstoffet PCB. Der blev heldigvis ikke fundet forekomster af stoffet på politigården.

Bygherren er Slots- og Ejendomsstyrelsen, arkitekt er P+P og entreprenør på projektet er Jensen & Jensen A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094