23948sdkhjf

Hul på 16 nye plejeboliger i Hørve

Daurehøj Erhvervsbyg har taget fat på første etape af et større ombygnings- og renoveringsprojekt for pleje- og ældreboliger i Odsherred Kommune.
Entreprenørmaskinerne fra entreprenørfirmaet Daurehøj Erhvervsbyg tog første spadestik til 16 nye plejeboliger ved plejecentret Bakkegården i Hørve den 27. september 2011.

Det var samtidig første led i den kommende til- og ombygning af ældre- og plejeboliger i Hørve og Asnæs.

Byggeriet i Hørve opføres i energiklasse 1, så det lever op til Bygningsreglementets krav fra 2015.

Projekt til 138 millioner
I Hørve bliver der fra næste sommer, når de 16 nye plejeboliger står færdige, renoveret 28 gamle lejligheder og 9 beskyttede boliger, som bliver til 21 moderniserede ældreboliger.

I Asnæs opføres helt nyt plejecenter i Asnæs med 36 plejeboliger og Asnæshvile ombygges til 12 ældreboliger. Det er Vestsjællands Almene Boligselskab, som står som bygherre i et tæt samarbejde med Odsherred Kommune, som står for lejen af de fælles servicearealer. Samlet løber byggesummen totalt op i 138 mio. kr., heraf udgør boligdelen 110 mio. kr.

I efteråret 2013 vil alle ældre- og plejeboliger samt nyt plejecenter være færdigt, og Hørve vil have det største boligkompleks med i alt 75 pleje- og ældreboliger samlet i og omkring Bakkegården.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104