23948sdkhjf

Seks teams dyster om 72 plejeboliger i Gentofte

Gentofte Kommune vil opføre ’Fremtidens Plejebolig’ på en tidligere kasernegrund. Vinderen offentliggøres i næste uge. Læs her hvem der er prækvalificeret.
I efteråret 2010 deltog borgere og fagpersoner aktivt i en række borgermøder og workshops om fremtidens plejebolig på kasernegrunden. Resultatet af møderne blev indarbejdet i det værdiprogram, der ligger til grund for den konkurrence, der nu er afgjort.

Den 3. oktober kl. 16.00 inviterer Gentofte Kommune alle interesserede til offentliggørelse af resultatet af konkurrencen om at tegne og opføre de 72 plejeboliger.

Fem teams, som alle er bredt sammensat af arkitekter, ingeniører, landskabsarkitekter og entreprenører, har deltaget i konkurrencen, og det har ført til fem meget forskellige forslag.

- Vinderprojektet er det, som bedst besvarer værdiprogrammets mange krav og ønsker om hjemlighed, trivsel, fleksibilitet, bæredygtighed og økonomi. Forslaget giver også det bedste bud på sammenhængen med kulturværdierne på stedet, og endelig er der et godt bud på hvordan der eventuelt kan bygges mere på grunden. Dommerne var også glade for den måde, plejeboligerne kommer til at indgå i lokalområdet, fordi deres grønne områder bliver åbnet op for lokalområdet og naboerne, så der kommer liv til glæde for alle, oplyser Gentofte Kommune.

De fem teams er:
Brødrene A. & B. Andersen
- Holsøe Arkitekter
- Cobe
- Wessberg
- LiW Planning

Elindco Byggefirma
- Erik Møller Arkitekter
- Primus Arkitekter
- Lemming & Eriksen
- Krag & Berglund Landskabsarkitekter
- Eva Ahlgren

HHM
- Entasis
- Moe & Brødsgaard
- Marianne Levinsen Landskab
- Archi+Med

Jakon Bygningsentreprise
- WE Architecture
- PLH Arkitekter
- Hansen, Carlsen & Frølund
- Masu Planning

NCC Construction Danmark
- DOMUS Arkitekter
- Force4 Architects
- Grontmij
- Charlotte Skibsted Landskabsarkitekt

Den videre proces
Inden byggeriet kan gå i gang, er der den række forhold, der skal belyses. Dommerkomiteen har i første omgang formuleret en række spørgsmål, der skal belyses nærmere.

Derfor er der ikke truffet endelig beslutning om, hvorvidt det vindende projekt gennemføres i sin nuværende form.

Byggeriet ventes indledt i begyndelsen af 2012. Læs mere på www.fremtidensplejebolig.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079